Indeklima
Forretningsområder

Indeklima

Vi sætter vores eksperter på opgaven

Når vi laver en indeklimarapport, er der flere faktorer, vi tager med i vores vurdering. Vi kigger både på bygningens konstruktioner og stand og på beboernes brug af boligen. Vores specialister gennemgår boligen for aktuel opfugtning og registrerer brugernes fugttilskud, som kommer fra den måde, beboeren bruger boligen.

Årsagen og omfanget af problemet skal afdækkes hurtigst muligt for at forhindre, at problemet udvikler sig og dermed bliver sværere og mere omkostningstungt at udbedre. For at sikre, at al vækst effektivt fjernes, er det afgørende at finde problemets kilde, så problemet ikke vender tilbage efter endt udbedring.

Med en indeklimaundersøgelse og rapport får du dokumenteret problemernes omfang og karakter samt behovet for eventuelle udbedringsløsninger.

IoT Indeklimalogning

I samarbejde med den danske virksomhed CLIMAID har vi udviklet en helt ny form for indeklimalogning. Logningen udføres med sensorer, der løbende måler temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau, så konklusioner kan drages ud fra over 2000 målinger for hver parameter.

Data fra lejemålet kombineres med specifikke vejrdata til at dokumentere fugtbelastningen i boligen. Loggerne er diskrete, har et integreret simkort og bruger batteri, hvilket betyder nem installation og minimal påvirkning af beboernes hverdag.

Måleparametre

Vores unikke værktøj giver dig et overblik over din bygnings sundhedstilstand udfra nogle fastlagte måleparametre. Med den nyeste IoT-teknologi* og en let overskuelig afrapportering kan en mistanke om et problematisk indeklima dokumenteres – inden det udvikler sig til omkostningstunge skader.

Luftfugtighed

Høj relativ luftfugtighed kan medføre vækstbetingelser for svampe og bakterier. Lav luftfugtighed kan medføre tørre slimhinder samt gode vækstbetingelser for vira. Den relative luftfugtighed har derfor stor betydning for boligens sundhedstilstand, og da høj luftfugtighed kan give anledning til svampevækst, er det også af afgørende betydning for bygningens vedligehold. Den IoT-baserede fugttilskudsberegning giver en konkret risikovurdering for vækst i bygningen.

Temperatur

Temperaturen vurderes i forhold til normal komforttemperatur, selv om denne kan opfattes meget individuelt. Store temperaturforskelle, eller rum med temperaturer, som ofte ligger uden for normal komforttemperatur, kan være generende. Samtidig kan selv en lille tilpasning af temperaturen i et eller flere rum medføre energibesparelser, reduktion af træk og forbedring af relativ luftfugtighed.

CO2-niveau

CO2-niveauet bruges som indikation for bygningens luftskifte. Et for højt luftskifte via mekanisk ventilation kan medføre trækgener og lav luftfugtighed. Samtidig kan man opnå betydelige økonomiske besparelser ved reduktion af luftskifte ved mekanisk ventilation. For lavt luftskifte kan medføre forhøjet luftfugtighed med risiko for vækst af mikroorganismer. Højt CO2-niveau er desuden i sig selv et indeklimaproblem, som kan medføre bl.a. hovedpine og koncentrationsbesvær.

Optimer indeklimaet og spar penge

Med 3 loggere monteret i et lejemål kan man på en enkel og overskuelig måde dokumentere boligens sundhedstilstand. Opdages evt. fugtrelaterede skader tidligt, optimeres ventilationsforholdene, eller kan fugttilskudsberegningen give en besparelse på varmeregningen, er der tilmed penge at spare. Hvis der konstateres forbedringsmuligheder i boligen, vil der i afrapporteringen gives konkrete anbefalinger til, hvordan det gode indeklima sikres på den korte og den lange bane.

*Med IoT (Internet of Things) udveksler enhederne data med andre systemer over internettet.

BELFOR We Make it UNDONE-skilt
Vi tilbyder den rette ekspertise

BELFOR er den største skadeservicevirksomhed med tusindvis af kollegaer i hele verden.

Vi er der for dig, og vi hjælper dig bedst igennem din skade

Kontakt os
Kontakt os