Sanering efter sygdomsudbrud i dyrebesætninger
Forretningsområder

Sanering efter sygdomsudbrud i dyrebesætninger

Vi samarbejder med de danske myndigheder, når der har været sygdomsudbrud i dyrebesætninger.

Vi står for sanering og genetablering af alle typer dyrebedrifter. Vi har kompetencerne og den faglige ekspertise til at kunne håndtere de forskellige stadier efter et sygdomsudbrud.

Vi har opbygget stærke kompetencer gennem 25 års tæt samarbejde med de danske myndigheder omkring desinficering og rengøring efter udbrud af blandt andet HPAI (Høj patogen) / LPAI (Lav patogen) virus i fuglebesætninger. Dette gælder også desinficering/rengøring efter Newcastle Disease.

Kylling i en lagerbygning

Forståelse for lovgivning og myndighedskrav

Ved mistanke om udbrud eller ved konstatering af dødsfald i besætningen skal sagen indmeldes til de danske myndigheder. Vi udfører den indledende desinfektion af de berørte områder. Denne desinfektion udføres umiddelbart efter nedslåningen af dyrene og aftales med de ansvarlige medarbejdere fra myndighederne.

Desinfektionen foretages med midler defineret af myndighederne og omfatter ude- og indearealer, dvs. jord, græs, bygninger, driftsudstyr og andet produktionsudstyr, der har været berørt af udbruddet. Efter 24 timer skal den indledende desinfektion godkendes af den ansvarlige myndighed.

Mandlige medarbejdere gør rent i høje områder takket være løfteudstyr

Håndtering og genskabelse af patogenfrit miljø

I samarbejde med myndighederne udarbejder vi en plan for den endelige rengøring og desinfektion. Når planen er på plads og godkendt, igangsættes den endelige rengøring/desinfektion, hvor alt driftsudstyr adskilles og afvaskes/desinficeres.

Er der tale på HPAI (Høj patogen) udføres den endelige rengøring/desinfektion 2 gange med 7 døgns liggetid mellem 1. og 2. rengøring. Samarbejdet foregår altid i tæt samarbejde med den pågældende besætningsejer, som efter aftale kan hjælpe til. Når den endelige rengøring/desinfektion er afsluttet, godkendes denne af den ansvarlige dyrlæge. Derefter skal området/staldene ligge i karantæne i 21 dage, inden der igen må indsættes dyr.

BELFOR We Make it UNDONE-skilt

Professionel håndtering af godkendte midler

Alle midler, der anvendes til både den indledende desinfektion og den endelige rengøring/desinfektion, skal være godkendt af de ansvarlige myndigheder. Dette gælder både Fødevare- og Miljømyndighederne. Vi er i løbende dialog med myndighederne om at anvende de midler og metoder, der er til mindst mulig skade for miljøet.

Vi tilbyder den rette ekspertise

BELFOR er den største skadeservicevirksomhed med tusindvis af kollegaer i hele verden.

Vi er der for dig, og vi hjælper dig bedst igennem din skade

Kontakt os
Kontakt os