Code of Conduct og indberetning i henhold til europæisk whistleblower-direktiv og dansk whistleblower-lovgivning
BELFOR er verdens største skadeservicefirma og har på verdensplan mere end 14.000 ansatte i 29 forskellige lande, fordelt på 550 afdelinger. Skadeservice er kernen i BELFORs forretning – både den akutte del og udbedring af alle typer følgeskader. Vi håndterer hele forløbet fra skadesmodtagelse til tilbagelevering af renoveret indbo til kunden.
Vi arbejder altid fokuseret og med det samme mål: At skadelidte hurtigst muligt skal vende tilbage til en normal hverdag. Heraf kommer vores motto:
WE MAKE IT UNDONE
Vores succes skyldes først og fremmest, at vores medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere arbejder med høj integritet og ærlighed og behandler andre mennesker med respekt og opfører sig ordentligt. Derudover opfører vi os ansvarligt overfor samfundet og tænker på miljøet.
Det er opsummeret i vores virksomhedsværdier:
- Respekt – Vis respekt for mennesker og miljø
- Integritet – Vær ærlig og tro mod dine værdier
- Engagement – Vær retfærdig og opfør dig korrekt
Indsend en indberetning
Selvom vi har høje standarder, kan du altid lave en indberetning, hvis en medarbejder opfører sig uærligt, uetisk eller begår en strafbar handling. Du kan indberette både med dit navn eller som anonym via den eksterne whistleblowerpartner hos BELFOR Europe GmBh og til den danske HR-chef. Som whistleblower er du beskyttet i henhold til kravene i EU og nationale love og regler.
Hvis du har spørgsmål om BELFORs Code of Conduct eller whistleblowerpartneren, er du velkommen til at kontakte os på e-mail: [email protected]